Forvent det uventede!

 

Vi længes efter normale tider. Og nu er vi omsider med forsigtige skridt på vej, håber vi.
Normale tider. Vil det sige, at vi ryster corona-krisen af os og fortsætter som før?

Fortsætte som før. Er det muligt? 
Ikke for dem, der har mistet en af deres kære. 
Ikke for dem, der har set deres økonomi og måske deres livsdrøm blive slået i stykker. Ikke for dem, der er blevet fyret og ikke ved, om de kan komme i arbejde igen.

Og hvad med alle os, hvis liv i en periode er blevet stærkt begrænset, men som kun har lidt afsavn, der er overkommelige? Kan vi bare fortsætte som hidtil? Har krisen ikke lært os noget?

Noget af det, krisen kan have lært os, er, at verden er foranderlig og livet er uforudsigeligt.

Den nu 99-årige filosof, antropolog mm. Edgar Morin i Montpellier har mange gange og også nu under corona-krisen mindet os om, at vi må lære at leve med uvisheder.

Eksperter prøver at sige, hvad der vil ske om fem eller ti år, men ingen ved, hvad der sker i morgen., siger Edgar Morin. Vi lever, som han siger, i “en festival af uvisheder”. Det gælder om at forvente det uventede.

Det behøver vi ikke en filosof til at fortælle os. Bibelen siger det samme. Bibelen er én lang historie om, hvor uforudsigelig og foranderlig verden og menneskers liv er.  På mange måder fortæller den om voldsomme forandringer, der slår fødderne væk under mennesker, så de gribes af rædsel. Red os! Vi går under! råber de. 

Men samme Bibel fortæller også om forandringer til det bedre. Dér, hvor man havde opgivet troen på, at det nogensinde kunne blive bedre, åbner der sig nye muligheder. Imod alle odds kommer der dage, hvor det brudte heles, og livet føles godt igen. 

Ikke kun det skræmmende og forfærdelige, men også det vidunderlige og livsfornyende kan komme bag på os og forandre vores liv. 

Vi lever i “en festival af uvisheder”. Ja, men trods al uvisheden er Bibelen båret af en forvisning om, at vi ikke bare er i tilfældige kræfters vold. 
Bibelens lange historie begynder med lys: “Gud sagde: Der skal blive lys! Og der blev lys”.
Og den slutter  i lys: “Folk vil ikke længere have brug for en lampe og heller ikke for solen. Gud vil lyse for dem..” 
Det hele begynder og slutter i lys, i den ubegribelige virkelighed, vi kalder Gud.

Gud er lys, fortæller Bibelen. Og hele den vej, vi går ad fra fødsel til død, er lyst op af Gud. Det gælder også de dage, hvor vi kun ser mørket.  “Lyset skinner i mørket, og mørket får ikke bugt med det!

Et bestemt sted ser vi lyset klarere end noget andet sted: i ham, der kaldes Verdens lys, Jesus Kristus.  

At høre sammen med ham betyder mindst to ting:
For det første giver det mod til at møde forandringer, for både i kriser og i såkaldt normale tider lever vi i det lys, som fra Jesus er blevet kastet ind over verden.  
Jesus’ død fortæller os, at intet mørke er ham fremmed. 
Hans opstandelse taler til os om lysets sejr over mørket. Forvent det uventede, også det uventet glædelige! siger ordet om opstandelse til os. 

For det andet  ser vi i Jesus’  liv det, som er meningen og målet med os alle. At høre sammen med Jesus er at høre hjemme i et folk, der har fået den opgave at lade lyset fra ham skinne, så troen, håbet og kærligheden får plads til at forandre verden. “Kirken” kalder vi det folk. 

I det folk, der har Jesus som konge, bliver der vendt rundt på, hvem der er store og hvem der er små.
Overklassen i det folk er ikke dem, der ejer store huse og mange penge, men dem, der er rige på omsorg og næstekærlighed.
De kloge er ikke dem, der forstår at regne den ud, men dem, der forstår at sætte sig i andres sted.
De store er ikke dem, som berømmelsens lys falder på, men dem, der lyser andres liv op.

Hvor de normer råder, skinner lyset. Dét lys, der skinnede frem i Jesus’ liv. Dér ser vi allerede nu glimt af det lys, der vil stråle i al sin glans, når Guds overrumplende godhed til sidst har vundet over alt mørket.

Hvis krisen kan skubbe os bare lidt i den retning, har den ikke været forgæves.