Søndag d. 16. juni 2019, kl. 11:00

Søndag den 16. juni kl. 11 er gudstjenesten henlagt til vinslottet Palayson. Ved gudstjenesten konfirmeres årets konfirmand, Laura. Efter gudstjenesten kan man bese de arkæologiske udgravninger, der fortæller om stedets historie, der går flere årtusinder tilbage.

Sådan finder vi stedet:

Château de Palayson ligger i udkanten af Roquebrune sur Argens (83520) på den lille vej: Chemin de Palaeson. 

Fra Nice er det nemmest at tage motorvej A8 til afkørsel 37. I den første rundkørsel, man kommer til fra motorvejsafkørslen, følger man vejen mod Roquebrune sur Argens (DN7). Efter et par kilometer kommer en rundkørsel, som man kører lige igennem. Efter yderligere ca. 1 km kommer en ny rundkørsel, hvor man skal sørge for, at køre mod Roquebrune (3. vej i rundkørslen). Derefter følger man vejen et par hundrede meter indtil man kører under en jernbanebro. Lige herefter ligger indkørslen til Château de Palayson.

Sted
Palayson, Var