
DJÆVELSK ONDSKAB? De tanker og forestillinger du har om Djævelen, og hvad du altså tror om Djævelen, det fortæller, hvad du i bund og grund tror om Gud. I evangelierne er Djævelen nærmest som en ’stalker’, der dukker op i uventede skikkelser for at spænde ben for den måde, Jesus vil være Guds søn på. Men hvorfor? Hvad vil Djævelen egentlig? Modsat af, hvad man skulle tro, er Djævelen ikke al ondskabs udspring. Auschwitz, sygdom eller menneskelig fornedrelse er ikke Djævelens gebet. Nej, Djævelen har sit ærinde og sin indsats ét ganske bestemt, men overraskende afgørende sted. Denne forståelse er afgørende for, hvordan vi er kirke, og for det enkelte menneskes tro. Hele den luthersk-kierkegaardske tradition med fokus på den personlige tro som omdrejningspunkt har på en intim måde med opfattelsen af Djævelen som levende vilje i verden at gøre.
Henrik Winther Nielsen er sognepræst i Frederiksborg Slotskirke siden 2008 og har tidligere været lærer og undervist på VUC i Nordsjælland .
Henrik Winther Nielsen er herudover foredragsholder og forfatter. Her skal nævnes hans meget anmelderroste bog Djævelen, som i 2022 udkom fra Bibelselskabets Håndbibliotek, og som er omdrejningspunktet for foredraget.
Henrik Winther Nielsen har desuden bidraget i mange teologiske som ikke teologiske sammenhænge.
Der vil være god tid til spørgsmål og debat.
Tilmelding til: Pasteur@eglisedanoise.org senest 4/6. Efter foredraget serveres et let måltid. Pris for hele arrangementet: 20 euro