Kirken
Eglise Danoise
154, Av. de La Colle, v. 8
06800 Cagnes s/ Mer
France
Tel : +33 (0)493290844
TVA: FR54483878500


Kirkekomiteen
Præsten
Vedtægter
Støt kirken
Overfør Kirkeskat
Om Kirken
Bliv annoncør i Kirkenyt

Qui sommes nous
Statuts
Le conseil presbytéral
Le Pasteur
Læs kirkebladet
Kørselsvejledninger
Kirken i Beaulieu
Kirken i Cannes
Præsteboligen





Dr Thomas Simonsen
Tandlæge og Implantologie
15 rue du Cours
06560 Valbonne
04 93 12 22 31
tsimonsen2004@yahoo.fr





Psykolog Anne-Marie Nielsen
La Coste, 238E,
Chemin de la Montagne
83440 Fayence
Tlf. +33 4 94 76 03 37


Kirkens Litteraturkreds 2017-18
“Lidelsen er en nidkær magt….”

I denne sæsons litteraturkreds kommer vi rundt om lidelsens problematik. Den antikke filosof Epikur er kendt for sin formulering om den negative hedonisme. Han mente, at det er vigtigere at undgå ulyst end at stræbe efter lyst. På den måde var han lidt af en sundhedsapostel. Problemet med at stræbe efter nydelsen, hvilket er kernen i hedonisme (og et meget genkendelig træk ved vor tid!), er, at jagten på nydelsen har nogle utilsigtede konsekvenser. Hvis ens største nydelse i livet er en hotdog med det hele, så er det indlysende, at jo flere gange man vil genopleve denne nydelse, desto højere er risikoen for mavepine. Hvis man derfor vil undgå mavepine, sagde Epikur, så skal man holde sig fra hotdogs.
Meget apropos mavepine, så er Epikur også ophavsmand til en formulering om lidelsens problematik, der efterhånden er blevet lidt af en klassiker. “Hvor kommer lidelsen fra? Hvorfra er dens ophav?”, blev han spurgt, og svarede på ægte Sokratisk manér med et spørgsmål til eftertanke: “Enten vil Gud afskaffe det onde og kan ikke, eller han kan, men vil ikke, eller han hverken vil eller kan, eller han både vil og kan. Hvis han vil, men ikke kan, er han svag, og det er fremmed for Gud. Hvis han kan, men ikke vil, er han ond, - hvilket er lige så fremmed for Gud. Hvis han hverken kan eller vil, er han både svag og ond og derfor ikke Gud. Hvis han både vil og kan, hvilket er det eneste, der sømmer sig for Gud, hvor kommer det onde da fra, og hvorfor afskaffer han det ikke?”.

Mens vi tænker over det, vil vi i Litteraturkredsen læse om mennesker, der på trods af en opvækst og et liv uden mange danse på roser, har kæmpet sig væk og videre. For dem har lidelsen været en del af dagligdagen, men de har fundet en måde at forholde sig til den på og for nogles vedkommende en vej væk fra den.

Ud fra familiesagaer, slavehistorie, barndomserindringer samt bøger med et filosofisk og eksistentialistisk tilsnit, vil vi forsøge at komme et spadestik dybere ned i det omfattende emne, som lidelsens problematik nu engang er.

Bøgerne lægger op til en kontinuerlig debat om, hvordan forskellige forfattere i forskellige lande behandler samme udgangepunkt som for eksempel en opvækst i et belastet miljø. Desuden er alle bøgerne gode læseoplevelser med masser af stof til samtale og eftertanke.



“Jobs Bog” af Gud - Tirsdag 3. oktober 2017 kl. 13.30 - 16.00

“Jobs Bog” er den klassiske novelle om en mand og hans liv og ulykke. Den hører til Det Gamle Testamentes visdomslitteratur og dermed er det sagt, at man efter endt læsning nok er blevet lidt visere på livet - ikke mindst på lidelsens problematik, som aldrig går af mode. I “Jobs Bog” spørges der efter en sammenhæng mellem menneskelig lidelse og Guds kærlighed, men bogen kommer også ind på evigt akutelle emner som det menneskelige fællesskab og udstødelse fra selvsamme fællesskab. Bogen er næsten en bibelsk gyser som varmt kan anbefales.

“Jobs Bog” har fået navn efter hovedpersonen. Den er skrevet i det 5-4. århundrede før vores tidsregning og kan findes i enhver bibel under det Gamle Testamente.
Forfatteren er ukendt men i denne sammenhæng krediteret Gud.



“Folkets Skønhed” af Merete Pryds Helle - 7. november 2017 kl. 13.30 - 16.00

Politikens Litteraturpris og Boghandlernes prestigefyldte pris “De Gyldne Laurbær” blev i år tildelt Merete Pryds Helle for denne skønne og barske roman baseret på forfatterens familiehistorie. Vi følger Maries opvækst på Langeland i 30’erne, hvor ørefignen var daglig kost og tager med på hendes rejse gennem tiden fra Langeland til kongens København, men kan man flygte fra sit ophav? Romanen er skrevet i et kort og præcist sprog, og uden for meget snik-snak kommer vi direkte ind til sagens kerne: Socialrealisme så det batter.



“Barndommens gade” - inkl. digt - 28. november 2017 kl. 13.30 - NB kl. 15.30

Med dette hovedværk i dansk litteratur bliver vi i samme genre som “Folkets Skønhed”. Nu tager vi blot udgangpunkt i den københavnske stenbro og følger med Tove Ditlevsen rundt i hendes erindringer om barndommens gade og hendes konstante stræben efter at komme væk fra barndomsmiljøet. Den lille klassiker er en rå skildring af hendes egen arbejderklassebaggrund og på trods af, at Tove Ditlevsen aldrig for alvor blev anerkendt i sin samtids litterære miljø, så vandt hun folkets hjerte med sin ligefrem og hudløs ærlige fortælling om sin inderste smerte, usikkerhed og skrøbelighed.



"Færdig med Eddy Bellegeule” af Edouard Louis - 9. januar 2018 kl. 13.30 - 16.00


“Jeg har ingen lykkelige minder fra min barndom. Jeg mener ikke, at jeg aldrig i løbet af disse år har følt glæde eller lykke. Men lidelsen er en nidkær magt: Den tilintetgøre alt, der ikke hører til i dens univers”. Med disse ord åbner Edouard Louis sin selvbiografiske bestseller: “Færdig med Eddy Bellegeule”.
Bogen er en hudløs og usentimental skildring af, hvordan det er at vokse op i Nordfrankrigs brutale miljø i Picardiet, hvor fattigdommen endnu engang trækker vold, druk og fordomme med sig i et afstumpet miljø, særlig når man som Eddy er homoseksuel.
Det lykkes for Eddy Bellegeule i kraft af hans intelligens og sproglige sans, som han bruger som et våben, at tage den sociale elevator væk fra barndommens miljø og til det fineste litterære universitet i Paris - en sejr i kraft af ord! Det kan vi lide i litteraturkredsen!


“Min geniale veninde” af Elena Ferrante - 6. februar 2018 kl. 13.30 - 16.00

Med denne roman fortsætter vi i barndomserindringerne. Denne gang fra et af Napolis fattige arbejderkvarterer i 1950’erne. Elena Ferrante fik sit internationale gennembrud med denne bog, som er den første af fire om de to barndomsveninder Elena og den varmblodede Lila, der for både Elena og læseren bliver noget af et mysterium.
Romanen tegner desuden et spændende portræt af tidsånden, kulturen og familielivet i Napolis fattige kvarter. Den er i høj grad en italiensk pendant til Folkets Skønhed, Barndommens Gade og Eddy Bellegeule.
Mange i kredsen har sikkert allerede læst denne internationale bestseller, men den er bestemt en genlæsning og en samtale værd.


“Den underjordiske jernbane” af Colson Whitehead - 6. marts 2018 kl. 13.30-16.00

Denne roman har taget anmelderne med storm og vundet et hav af priser og det med rette. Colson Whitehead fortæller levende, nærværende og yderst poetisk om slavepigen Cora, der som lille blev forladt af sin mor. Cora tynges ikke kun af smerten ved at blive svigtet, men også af moderens mytologiske status, for hun er den eneste, der har formået at undslippe den berygtede slavejæger Ridgway. Romanen er en barsk beskrivelse af, hvordan man kan leve, når der ikke er noget sted at flygte hen, men kun steder at flygte fra. Romanen har fået et “Must read” stempel af Oprah Winfrey, så den anbefaling vil vi følge.


“En hest kommer ind på en bar” af David Grossman: 3. april 2018 kl. 13.30-16.00

Med klovnens melankoli fortæller David Grossman i denne lille perle om tilværelsen dybe traumer og dilemmaer. Scenen er bogstaveligt sat i en natklub i Israel, hvor den afdankede stand-up komiker Dovaleh holder sin sidste optræden. Dovaleh står på scenen, ene og i spotlight og kaster om sig med et hav af vittigheder og anekdoter med hvilke han trækker det særligt udvalgte publikum med sig ind i sin livshistorie, som åbner sig til en større historie, hvor vi får det hele serveret: Fattige polske indvandrere, holocaust, modernes forsøg på selvmord til den store kamp mellem fædre og sønner og det altafgørende øjeblik, hvor et menneske kan stå i et dilemma og træffe et valg, som bliver definerende for resten af livet. Hvad bilder Gud sig ind, når han sætter os i sådan en situation? Grossman skriver med Gammeltestamentlig schwung og en rungende alvor og en ligeså rungende humor.


“Læseren i morgentoget” af Jean-Paul Didierlaurent: 1. maj 2018


Vi slutter sæsonen af med en lille eksistentialistiske perle om Guylain Vignolles, som arbejder på en fabrik, der makulerer bøger. I smug redder han hver dag nogle sider fra makuleringsmonsteret, som han næste morgen i metroen læser højt af. En dag finder han på sit sædvanlige sæde i toget en usb-nøgle med en dagbog af en pige, der arbejder på et offentligt toilet, hvor hun gør rent og tager imod drikkepenge. Guylain forelsker sig gennem teksterne i pigen og sætter sig for at finde hende.
“Læseren i morgentoget” er en fransk bestseller, der er ligeså fabelagtig og skæv som filmen “Den fabelagtige Amélie”. Men den er også en fortælling om, hvordan litteratur kan forene to stille eksistenser.

Kirkelig vejviser
Gudstjenester
Bryllupper
Dåb
Dødsfald
Konfirmander
Julebasar
Kirkens bibliotek
Litteraturkreds 2017-18
Kirkenyt
Au Pair

Solen i Danmark
Solen står op:06:59
Solen går ned:17:10

Advokat Anne Mie LUND
Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine
Store Kongensgade 67C
1264 København K
Tlf: +45 33 13 69 20
Fax: +45 33 32 99 79
www.dklaw.dk



Max Ulrich Klinker
Maxus Cabinet Avocats
20, rue de Congrès
06000 Nice
Tlf: +33 (0)4 93 82 42 49
Web www.maxus-nice.fr



TRANSLATØRFIRMAET NIRAGLAD.DK
Fransk - Engelsk - Tysk - Spansk - Italiensk
v/Translatør og tolk, cand.ling.merc.,
traductrice et interprète
« Expert près la Cour d’Appel de Montpellier »
Toldbodgade 63-65
DK-1253 København K
Mobil +45 51 24 64 03
Mail rose@niraglad.dk
Web www.niraglad.dk